MOSAIK

Mosaik systemet er et af grundelementerne i Nykredits dna.

Det starter med en kvadrat

Kvadraten er grundstenen til Nykredits visuelle system. Alle grafiske komponenter starter med denne simple geometriske form. Enkel og stabil er den et vindue som vi kigger igennem til en verden af Nykredits kunder.

Hold det balanceret

Kvadraterne skal have et balanceret størrelsesforhold til hinanden. Der bør ikke være for stor forskel mellem dem og heller ikke for lille. En god metode til at opnå dette er at lave flere kvadrater ved at dividere den største kvadrat med to eller tre.

Byg mosaik kompositioner

Når kompositionerne laves er det bedst at lade kvadraterne dele samme akse og/eller holde kant. Også når kvadraterne er placeret så de ikke rør hinanden forankrer det kompositionen at de holder kant eller deler samme akse.

 

Overlap af kvadrater

Som en tommelfingerregel kan man overlappe kvadrater med 25, 33 eller 50 procent. 

Brug et grid

Grundværktøjet til at bygge dynamiske og harmoniske kompositioner et et grid. For at bruge mosaik systemet har du brug for et grid, der hjælper med proportioner og med at skabe et balanceret forhold mellem kvadraterne og siden/formatet. Benyt enten fire eller seks kolonner i griddet.

Kompositions principper

Mosaik systemet er baseret på fundamentale designprincipper. Alle Nykredit mosaikker bør følge disse tre principper. En vellykket komposition har rytme i måden den er konstrueret på. Der er balance mellem komponenterne og spænding mellem det positive og negative rum.