Billedstil

Nykredits billedestil bruges til at understøtte Nykredits CVI. Her kan du læse mere om Nykredits fotokoncept samt do's and don't's når du arbejder med billeder i Nykredit.

Nykredits Fotokoncept

Nykredit sætter det naturlige hverdags- og fritidsliv i fokus – fra flere dimensioner og foreviger: “et øjeblik” gennem hele livet – i hele Danmark.

Komposition

Billederne skal være enkle og rene i deres komposition og motiv. Brug gerne billeder med meget luft og ro – det skaber et hvilested for øjet og er samtidigt brugbart til placering af tekst. Undgå billeder hvor der sker for mange ting eller med for meget visuelt ‘rod’.

Tematikker

GEOGRAFI 
Det overordnede udtryk på tværs af platforme skal føles inkluderende. Dvs. at vi geografisk repræsenterer hele Danmark inklusiv kyst-Danmark. Undgå et dominerende storby udtryk.

TEMAER
By / Land / Natur / Hus og have / Lejlighed / Sommerhus / Singler / Par / Børnefamilier / Familier med voksne børn / Seniorer / Iværksætteri / Fritid (og rejser)

Nykredits kunder

Vores billeder viser mennesker i situationer som Nykredit – via kompetent bankrådgivning – har været med til at muliggøre. Et alsidigt og levende udtryk repræsenterer vores kunder.

 

Serier og sekvenser

Der fortælles en historie gennem billederne ved at bruge flere fotos fra samme øjeblik. Der arbejdes med to eller flere fotos for at vise både kontekst og nærhed.

Fotos skal art directes som man ville gøre med en lille film. Dvs. at man planlægger en historie/scene ud fra Nykredits indholdsstrategi og fotograferer fra flere vinkler.

Dynamisk udtryk

Flere billeder af samme situation fra forskellige vinkler er en måde at skabe et dynamisk udtryk på tværs af platforme – eksempelvis på siden af en bus, på en plakat, en publikation og online. Det bliver aldrig repetitivt.

Motiver og realisme

Billederne kan være af aktive mennesker, der har en sund livsstil eller familiære situationer såsom træning og sport, en udendørs hobby eller en gåtur. Det kan også være billeder fra en nyopstartet virksomhed, den nye bolig, den nye bil eller en ferie.

 

Situationerne reflekterer et billede af en dagligdagssituation i Danmark. Hvis der er tale om at opnå drømme som f.eks. rejser, kan billederne være af et opnåeligt rejsemål. Scenarierne er i øjenhøjde og dokumentarisk udformet.

Erhvervskunder & HR

Billedstilen og konceptet er det samme for Erhvervskunder, HR (Employer branding) og Corporate som eksemplificeret for Privatkunder.

Bevægelse og samtale

  • Valg af forretningsfolk som motiv fungerer bedst, når personerne er animerede og/eller fokuserede.
  • Brug gerne dokumentariske reportagebilleder hvor personerne er aktive eller i samtale.
  • Undgå uheldige ansigtsudtryk som resultat af samtale.

 

Portrætter

  • Varme og personlighed skinner igennem vores portrætfotogra ved brug af natulige lyskilder og lav dybdeskarphed.
  • Benyt gerne miljø og rummelighed i baggrund og/eller forgrund til at skabe et mere interessant foto, der fortæller en historie i modsætning til et billede taget i et studie med ensfarvet baggrund.
  • Kompleksiteten af portrættet kan skaleres fra simpel baggrund til kontekstuel baggrund, der relaterer til personen i billedet. (F.eks. havet, en skov, et bybillede etc.)

Corporate

Billedstilen og konceptet er det samme for Corporate, Erhvervskunder, HR (Employer branding) som eksemplificeret for Privatkunder.

Byrummet

Vis gerne Nykredits bygninger, som en større del af det offentlige byrum. 

MENNESKER
Der bør være mennesker som sekundært fokus i billeder, der viser Nykredit filialer, kontorlandskaber og arkitektur. Dette kan bl.a. gøres ved at zoome ud og inkludere byrummet.

ARKITEKTUR
Arkitektoniske detaljer bruges i samspil med billeder af mennesker eller alene, hvis arkitekturen er af speciel høj kvalitet og seværdighed.

Billedformater

Her finder du et overblik over de mest brugte billedstørrelser:

  • Standard til EPI - 1400x788 px
  • Coverfoto til Linkedin - 1536 x 768 px
  • Foto til Linkedin - 1200 x 628 px
  • Coverfoto til Facebook - 828 x 315 px
  • Event-banner til Facebook - 1200 x 444 px
  • Foto til Facebook - 1200 x 1200 px
  • Link-foto til Facebook - 1200 x 628 px
  • Stillingsannoncer på hjemmesiden - 600 x 126 px
  • Stillingsannoncer på Jobindex - 525 x 120 px
  • Roll-ups - 85 x 200 cm

Gør ikke

Her er nogle gode bud på, hvad der ikke passer ind i Nykredits billedstil. Undgå stereotype konsulent- og rådgivningssituationer.

X

Efterbehandling

De kigger begge direkte i kameraet. Øjne og tænder er efterbehandlede i Photoshop.

X

Studie foto

Meget kraftig idyllisering af dagligdagen bliver utroværdigt.

X

Ikke-dansk

Sørg for at motiverne, personerne og situationen føles dansk – også selvom det er et feriebillede, der er brug for.

X

Dårlig kvalitet

Billedet er for mørkt og grynet pga. mangelende lys og dårlig opløsning.

X

Metaforer

Billeder af penge, sparegrise, lommeregnere, kuglepen og underskrifter er brugt og grænsende til kliché.

X

Opstillet

Opstillede rådgivnings- situationer og håndtryk virker kunstigt.